Garnforbrug

torsdag den 28. juli 2011

Loppemarked i Vanløse 30/7-2011

Loppemarked i A/B Kilholm. Vanløse Alle 50 - 64, 2720 Vanløse.
Lørdag d. 30/7 - 2011. Kl. 10 - 15.
Vi står på græsplænen foran ejendommen.
Der vil bl.a. være salg af bøger, tøj, møbler, nips, smykker, vognpoletter, frimærker og diverse andre ting.
Kom og gør et godt køb

fredag den 27. maj 2011

Loppemarked i Ballerup 28/5 Kl. 10-16

HYGGELIGT PRIVAT LOPPEMARKED
Møbler - Bøger - Lamper - Potter & Pander - Nips - Køkkenting - Tøj & Sko - Legetøj og meget, meget andet...

Salg af kaffe/the og kage.

Villa Kulla
HF Tjørnebjerg, Åvænget 2
2750 Ballerup


Parkering skal ske på foreningens parkeringspladser.

KOM & GØR ET GODT KØB!!!

mandag den 9. maj 2011

Hvem sagde andesteg?





Man skal godt nok være en and med meget god selvtillid og hurtig på vingerne hvis man skal ligge oven på skorstenen til en grill........




tirsdag den 29. marts 2011

Endeligt

Så er jeg endeligt blevet færdig med en rundstrikket vest, som var ved at udvikle sig til lidt af et langvarigt projekt.

Jeg er bare Så glad for at den endelig er færdig, og samtidig går jeg lidt og pusler med ideer, om at bruge noget af alt det garn jeg har liggende til at strikke en mere. Men jeg tror ikke at det skal være lige med det samme, er lidt træt af rib strikning lige nu.

Den er strikket i Baya fra Stof2000, og jeg har brugt ca. 10 ngl. til en str. M.


Den er dejlig varm, selv om den er uden ærmer.




Lene

søndag den 27. februar 2011

En lille smule overskud.

Tiden går og går, og jeg går med en følelse af at jeg prøver at holde mig oven vande til foråret kommer.

Åååhhrrr, bare det dog snart vil komme, sammen med bare et par enkelte plus grader, jeg syntes at jeg trænger. Trænger desperat efter varme og sol.


Dagene går med arbejde.
Dem som mener at det ikke er hårdt at være ansat i et firma der er sat til salg, har aldrig prøvet det.

Man lærer for alvor hvilke kollegaer der er ens venner og hvem der bestemt ikke er. Jeg troede ( fejlagtigt ) ikke at det kunne blive værre end, at være i et firma der i snart 2 år har været sat til salg. Men da beskeden om at vi var solgt til et konkurrende firma kom, blev stemningen lige en tand dårligere. Jeg har set og hørt kollegaer opfører sig som jeg aldrig troede at et menneske med forstanden i behold, kunne opfører sig.

Mange, som i rigtigt mange gange har jeg overvejet om det virkelig er det hele værd. Men nu har jeg holdt det ud i snart 2 år, så jeg nægter at give op, 1 mdr. før at vi skal flytte ud til vore nye kollegaer.

Jeg glæder mig !
Som i rigtigt meget.
Jeg er sikker på at med den rigtige indstilling, så skal det hele nok gå.


For at ruste mig selv så godt som muligt til den næste tid, har jeg brugt de sidste par weekender på at få styr på nogle ting i hjemmet. Alle de der små ting, som jeg ikke lige får gjort i hverdagen, men som jo også skal gøres.

Idag føler jeg endelig at jeg er ved at være med igen og har for første gang i meget lang tid bagt.





Så nu står der lækre gulerodsmuffins i ovnen, så jeg vil skynde mig at pakke bilen, med alle de ting der skal på genbrugspladsen, så jeg med god samvittighed kan falde omkuld på sofaen med, strikketøj, the og muffins.


God søndag til dig.

Lene



torsdag den 6. januar 2011

I denne kolde tid.


Strikker jeg alt hvad jeg kan. Både lidt til mig selv, men mest til de hjemløse / udsatte som jeg strikker til via Rokken.dk.

Hver gang jeg bevæger mig udendørs har jeg både tyk jakke, skibukser, hue halstørklæde, og vanter på. Jeg kan ikke undgå at tænke på dem, som intet har at tage på, til at varme sig med, så jeg strikker........bare fordi jeg kan. :0)


søndag den 5. december 2010

Tiltrængt farve indsprøjtning

Efter min fantastiske tur til London, har jeg gået og ærget mig lidt over, at jeg kun købte 2 farvestrålende tørklæder i en gadebod. Men min storebror er bare den bedste, så da han var i London for 14 dage siden med kæresten, slog de selvfølgelig et smut forbi gadeboden, og købte 36 Stk. farvestrålende tørklæder til undertegnede.

Behøver jeg at sige at jeg elsker min bror og svigerinde endnu højere lige nu. ?




Planen er at de skal op og hænge i entreen, så de giver lys og farve. Det trænger jeg til i denne mørke tid. At de så også varmer er jo bare en bonus. :0)


Lene