Garnforbrug

søndag den 22. august 2010

Planlægning

Lige om ikke så længe har jeg en lille uges ferie igen. Først var min tanke at jeg ville sydpå. Bare sidde på en balkon og læse, strikke, og glo ud i luften. Men afrejsedatoerne passede ikke så godt med mine krav.

Så i stedet er min mor og jeg blevet enige om at vi tager til London, et par dage.

Jeg har aldrig været i London før, kun i Manchester, så jeg glæder mig.

Igår brugte vi dagen på at finde ud af hvad vi hver især har af ønsker til hvad vi skal se og opleve. Det skal være en slappe af tur, så hvis vi kan se når vi kommer derover at vi har været for optimistiske omkring planlægningen, så regigere vi bare. Det har vi altid været gode til, min mor og jeg.
Men alt i alt har vi næsten de samme steder vi vil se, så det skal nok gå.

Idag skal jeg ud og se på kattepensioner. Den jeg plejer at bruge er desværre lukket, og det bliver svært at finde et lige så godt sted igen. Jeg har brugt morgenen på at søge på nettet, og har fundet 2 steder der ser fine ud.

Så nu har jeg 2 ting at glæde mig over:

1: At finde den perfekte kattepension til Bastian
2: Jeg skal til London!!!!

Hvor heldig har man lov at være på en regnfuld søndag. :0)


Lene

torsdag den 5. august 2010

Som tiden dog går.

Der har været stille fra min side i en tid, men siden mit sidste indlæg har jeg:

- Været i Sverige og se Kronprinsesse Bryllup ( en MEGET hurtig indskydelse ) Lige efter jeg havde skrevet det sidste indlæg, blev jeg udfordret af en god ven til at tage til Sverige. At være SÅ impulsiv har jeg aldrig været før, men det føltes godt. Med fuldt overlæg tog jeg ikke kameraet med, jeg ville opleve alt Live, og ikke gennem søgeren i kameraet. Det var en super dejlig tur.

- Holdt 14 dages ferie, med gode oplevelser, hyggelige timer, og dejlig mad. Jeg blev god til at trække vejret HELT ned i maven. Især da jeg var på tur med mine forældre, og jeg besluttede at kører hjem fra Drøsselbjerg, på den sjællandske vestkyst, ad de små landeveje, istedet for at kører tilbage til Slagelse og motorvejen, som min far ville. Min far´s tålmodighedd, min mors kortlæser evner og mine u-vendings evner, blev sat på stor prøve den dag. Bedre gik det med vores tur til tyske, Lübeck, som vi har besøgt mange gange i løbet af min barndom, og som jeg kender rigtigt godt.

- Været 14 dage tilbage på arbejdet. Hvor vi kun er 2 medarbejdere i kundecentret, p.g.a. ferie, og sygdom. Men jeg stresser ikke. Jeg tager de opkald jeg kan nå. Sådan er det bare, og jeg kan gå hjem med god samvittighed hver dag og være tilfreds med min indsats.

- Næsten ikke strikket. Jeg har holdt " varme " pause. Jeg har gang i 2 forskellige strikke projekter og de er begge 2 i uldgarn. Så jeg har hæklet en del. Desuden er jeg igang med at sy et pudebetræk i patchwork, som skrider langtsomt men sikkert frem.

- Brugt tid på at læse blog´s og har fundet masser af inspiration til håndarbejdsprojekter, indretning og generel livsnydelse. ;0)

Lene