Garnforbrug

lørdag den 30. oktober 2010

Held i uheld

Under eftermiddagens tilberedning af aftensmaden, fandt jeg ud af at kartoflerne desværre ikke kunne bruges og at jeg måtte ud og indkøbe nye.

Med lidt dårlig samvittighed, gik jeg ud til bilen. Jeg har en aftale med mig selv om at indkøbsture i " Vanløse by " foregår på cykel, da det næsten ikke er til at finde en p-plads. Og sædvanen tro var der ingen pladser ved Netto, så jeg kørte i Fakta på Ålekistevej istedet.

Ind og hente kartofterne og hen og stå i kø. Ved kassen havde de et bord med nedsatte vare, og lige der stod den siddepuf / opbevaringskiste som jeg har gået og kigget lidt efter i et stykke tid. Til den nette sum af 50 Kr. og den fejler intet.



KÆMPE KUP!









Så det var med god samvittighed at jeg slæbte den ud i bilen, for hvis jeg havde valgt cyklen, var jeg slet ikke kommet i Fakta, og hvis den havde været på tilbud i Netto, ville jeg slet ikke kunne have den på cyklen.....

Lige pludselig blev lørdagen bare det bedre og så med Thomas Helmig koncert i radioen som en lille bonus.

Vidunderlig weekend til dig !

Lene

torsdag den 14. oktober 2010

Tiltrængte fridage

Idag og imorgen har jeg fri, da jeg efter min ferie i sidste måned, allerede har optjent så mange timer på min flex at jeg skal afholde nogle af dem inden månedsskiftet.

Så idag har jeg brugt sammen med min mor. Vi har shoppet lidt, og købt ind til
" Skovhuggerens livret " som er min ynglingsgryderet.
Problemet er bare at jeg slet ikke er god nok i et køkken til at lave det. Så når jeg kan, overtaler jeg min mor til at vi laver det hos mine forældre og så får jeg fryseklar potioner med hjem. Lidt snedig er man vel.

Og min mor, hun er aldrig svær at overtale. Heldigvis. ;0)

Imorgen skal bruges til at få sorteret og ryddet op i de ting, som jeg ikke har fået gjort i den sidste månedstid. Det bliver dejligt at få styr på det hele, for selv om jeg syntes at jeg er " godt med i hverdagen " kan jeg pludselig se at det er jeg nok ikke så meget alligevel. Men sådan er det iøjeblikket og så må jeg tage den derfra.

Lørdag skal bruges på hygge, tv-kiggeri og at afslutte diverse ufærdig strikke / sy projekter, og Søndag tager jeg nok på loppemarked, hvis jeg ikke er for træt af at hygge hele lørdagen. ;=)

Livet er nu dejligt, ik ?

Lene