Garnforbrug

søndag den 27. februar 2011

En lille smule overskud.

Tiden går og går, og jeg går med en følelse af at jeg prøver at holde mig oven vande til foråret kommer.

Åååhhrrr, bare det dog snart vil komme, sammen med bare et par enkelte plus grader, jeg syntes at jeg trænger. Trænger desperat efter varme og sol.


Dagene går med arbejde.
Dem som mener at det ikke er hårdt at være ansat i et firma der er sat til salg, har aldrig prøvet det.

Man lærer for alvor hvilke kollegaer der er ens venner og hvem der bestemt ikke er. Jeg troede ( fejlagtigt ) ikke at det kunne blive værre end, at være i et firma der i snart 2 år har været sat til salg. Men da beskeden om at vi var solgt til et konkurrende firma kom, blev stemningen lige en tand dårligere. Jeg har set og hørt kollegaer opfører sig som jeg aldrig troede at et menneske med forstanden i behold, kunne opfører sig.

Mange, som i rigtigt mange gange har jeg overvejet om det virkelig er det hele værd. Men nu har jeg holdt det ud i snart 2 år, så jeg nægter at give op, 1 mdr. før at vi skal flytte ud til vore nye kollegaer.

Jeg glæder mig !
Som i rigtigt meget.
Jeg er sikker på at med den rigtige indstilling, så skal det hele nok gå.


For at ruste mig selv så godt som muligt til den næste tid, har jeg brugt de sidste par weekender på at få styr på nogle ting i hjemmet. Alle de der små ting, som jeg ikke lige får gjort i hverdagen, men som jo også skal gøres.

Idag føler jeg endelig at jeg er ved at være med igen og har for første gang i meget lang tid bagt.





Så nu står der lækre gulerodsmuffins i ovnen, så jeg vil skynde mig at pakke bilen, med alle de ting der skal på genbrugspladsen, så jeg med god samvittighed kan falde omkuld på sofaen med, strikketøj, the og muffins.


God søndag til dig.

Lene