Garnforbrug

Viser opslag med etiketten loppemarked. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten loppemarked. Vis alle opslag

torsdag den 28. juli 2011

Loppemarked i Vanløse 30/7-2011

Loppemarked i A/B Kilholm. Vanløse Alle 50 - 64, 2720 Vanløse.
Lørdag d. 30/7 - 2011. Kl. 10 - 15.
Vi står på græsplænen foran ejendommen.
Der vil bl.a. være salg af bøger, tøj, møbler, nips, smykker, vognpoletter, frimærker og diverse andre ting.
Kom og gør et godt køb

fredag den 27. maj 2011

Loppemarked i Ballerup 28/5 Kl. 10-16

HYGGELIGT PRIVAT LOPPEMARKED
Møbler - Bøger - Lamper - Potter & Pander - Nips - Køkkenting - Tøj & Sko - Legetøj og meget, meget andet...

Salg af kaffe/the og kage.

Villa Kulla
HF Tjørnebjerg, Åvænget 2
2750 Ballerup


Parkering skal ske på foreningens parkeringspladser.

KOM & GØR ET GODT KØB!!!

fredag den 18. juni 2010

Fri weekend.

Ind i mellem er jeg nødt til at have en fri weekend. Når jeg kan se i min kalender at jeg får lige vel rigeligt at lave, sætter jeg en weekend af til at lave ingenting, hvis det er det jeg har lyst til.

Denne weekend er en fri weekend. Og jeg trænger... noget så eventyrligt.

Vi er normalt 5 piger til at passe kundecentret, på arbejdet. Men på grund af fridage og en syg, har vi i 2 dage kun været 2 piger. Det kan mærkes, meget.

Men så er det dejligt med en fri weekend.

Lørdag formiddag skal bruges på praktiske ting, og eftermiddagen er sat af til at se Kronprinsesse bryllup fra Sverige. Victoria og jeg er født samme dag. Hun 10 min før mig, og jeg har altid prist mig lykkelig for at det ikke var mig der blev født i Sverige. ;0)

Søndag skal jeg med min mor til Rishøjhallens loppemarked. Vi plejer altid at finde nogle gode ting, så mon ikke vi gør det igen i år. Jeg håber. ;0)

God weekend

Lene

fredag den 28. maj 2010

Så er jeg klar....

Imorgen skal jeg på loppemarked i en venindes kolonihave, og jeg glæder mig !

Jeg har brugt lidt af aftenen på at finde ting frem i kælderen som skal med, og så har jeg fået rørt den kage sammen som er min adgangsbillet, til morgendagens begivenheder.
Det er nemlig sådan at man skal medbringe en kage, som så sælges, og indtjeningen går til annonceringen. Så jeg er ved at bage en " Grøn heksekage ". Den bagte min mor nogle gange da jeg var barn. Hold da op hvor minderne dukkede frem, som dejen blev rørt sammen og duftene bredte sig i køkkenet. Jeg kan tilføje at dejen smagte præcist som den plejede, da jeg liiigge måtte smage på en lille rest i skålen. Nu står den i ovnen og jeg krydser fingre for at den bliver god.

Pinsefrokosten i søndags hos mine forældre var hyggelig og som altid fik vi dejlig mad.



Det har sine fordele at have en fritidsfisker til far. Røget ål, røget laks og dildsild skal der til. Plus alt det andet. ;0)


Min bolero er blevet færdig. Jeg fik pludselig strikkelysten igen og med akut strikke support besøg hos Jette fik jeg klaret de sidste udtagninger, så jeg kunne få den færdig.

Jeg ville jo have haft boleroen på til min onkels fødselsdag for 3 uger siden, men det gik lidt i kludder. Men nu er den færdig og jeg er meget glad for den.



Den er strikket i " Katia Dream " på pind 6. Jeg har brugt ca 800 meter til str. 36/38.

Opskriften kan findes her.


Kagen er taget ud af ovnen, den er blevet lidt lav, men den ser og dufter perfekt ud.


God weekend. ;0)