Garnforbrug

lørdag den 15. oktober 2016

Endeligt lidt overskud

Efter 8 hårde måneder er der endeligt lidt overskud til igen at blogge.

Opstart af nyt arbejde, byggeri af butik på nabogrunden, og hverdagen generelt er årsagen, til at der har været stille her på siden. 

Håndarbejde har der ikke været så meget tid til, men jeg har da fået sammenhæklet lapper til et tæppe som Arbejdet Adler har samle sammen, og så er jeg selv begyndt at hækle bedstemor firkanter til at tæppe som jeg vil donere til dem, men mere om tæppet i et andet indlæg.

Da vi jo nærmer os Hjemløsedagen den 17/10, har jeg, som jeg plejer, strikket et par tubestrømper i Pink Netto Ragsokgarn. Det er ved at være det sidste garn jeg har, så jeg må ud og lede efter noget andet til næste års par. Derudover har jeg fået strikket et sjal og en børnehue.
 


Sjal
Strikket til: De Urokkelige Strikkere
Opskrift: Retstrikket. Slået 5 masker op, og taget ud på hver anden pind i hver side. 
Pind: 6 mm
Garn: Ice Yarns, 40 % uld, 15 % Viscose, 45 % Acrylic.
Vægt: 286 Gram

Børnehue
Strikket til: De Urokkelige Strikkere
Opskrift: 80 masker, 3,5 cm rib,og strik til den ønskede længde.
Pind: 5 mm
Garn: Soyagarn fra Netto: 70 %uld, 30 % Soya Bønne fibre. 50 gram - 120m.
Vægt: 32 Gram



Tubestrømper
Strikket til: De Urokkelige Strikkere
Opskrift: 48 masker, strik til den ønskede længde, tag ind hver anden omgang. 
Pind: 6 mm
Garn: Ragskogarn fra Netto: 70 %uld, 30 % polyamid 50 gram - 81m.
Vægt: 165 Gram

De 4 kilo som jeg satte som mål, jeg ville strikke i 2016, er på ingen måde realistisk. Men så må jeg jo se, hvor meget jeg får stikket i år ialt, og sætte mig et bedre mål til næste år.